Farverig smoothie bowl med blåbær og avokado

Top 9 opskrifter i foråret 2018

Iskaffe sødet med kokossukker

Det er ved at være længe siden, at jeg er kommet med en lille update om bloggen og livet bag. Så i dette indlæg kan du læse lidt om de sidste tre måneder og se hvilke opskrifter, der har været de mest populære.

Bloggen


De mest læste opskrifter her i foråret har båret præg af vejret. Vi havde både sne og kulde – og her til sidst kæmpe hede. Så det kommer slet ikke bag på mig, at opskrifterne på iskaffe, rabarberkompot og hindbær ispind er i toppen lige pt. Især iskaffen har været helt vild populær! Den er nu også god, og ikke mindst nem at lave 😉 Det er vi jo mange, der godt kan li’!

Rabarberkompot uden tilsat sukker

Opskriften på wok med kylling og grøntsager er vi ret vilde med herhjemme, når det skal være nemt men samtidig lækkert. En rigtig god hverdagsret, hvor hele familien kan være med. Det virker til, at I er lige så vilde med den, som vi er 🙂 Den er i hvert fald den tredje mest læste opskrift her i foråret.

Wok med kylling og grøntsager

 

Herunder har jeg listet de mest læste opskrifter 🙂 God fornøjelse!

 

Top 9 opskrifter i april, maj & juni


1. Nem iskaffe med kokossukker

2. Rabarberkompot uden tilsat sukker

3. Wok med kylling og grøntsager

4. Lækre ruller med tunsalat

5. Grøntsagslasagne med røde linser og hytteost

6. Lagkage med hindbærmousse og mørk chokolademousse

7. Brunch idéer

8. Hjemmelavet hindbær ispind med mørk chokolade

9. Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø

 

Livet bag bloggen


Selvom jeg går hjemme, så flyver tiden bare afsted. Den ene dag tager den anden, og nogle gange kan jeg slet ikke huske, hvad jeg lavede i ugen forinden.

Der har ikke været den store aktivitet her på bloggen. Grunden er, at jeg ikke har haft det store overskud til at gå i køkkenet for at eksperimentere og lave nye opskrifter. Min kæreste har været on/off på Bornholm fra start marts og til godt ind i juni. Her har jeg fundet ud af, at jeg ikke finder det særlig inspirerende at lave mad til mig selv.. Hvis det var, at jeg boede alene, så ville det måske være anerledes, men lige i denne situation har det bare været øv.

Graviditeten har også haft en lille indflydelse på den mindre blogaktivitet. Ikke fordi at jeg har haft det dårligt – jeg har bare ikke haft lyst eller energien til det. Lysten har mere været på at nyde hver dag, så jeg har været meget sammen med veninder og familie 🙂

Jeg har også været en del ude at spise. Der er både steder til morgenmad, frokost og aftensmad. Jeg er simpelthen vild med dem 🙂 De er alle beliggende i København og klart et besøg værd, hvis man bor eller er i København. Måske I kan finde lidt inspiration til næste gang, at I skal ud at spise.

Sidecar

Grød

Pixie

Souls

Iki Sushi

Un Mercato

 

Bedste hilsner fra Michala

 

2 kommentarer

  • Christine Mogensen

    Hej Michala, er netop blevet følger på din blok,jeg er 75 år, og jeg synes du laver mange gode retter, jeg var på en michelin restaurant i lørdags, og vil gerne vide hvad det er man får til at smøre på det brød man starter med, der er ikke smør, håber du kan hjælpe mig, og jeg glæder mig til at følge dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michala

      Hej Christine,
      Dejlig at du har lyst til at følge med.
      Mon det kan have været pisket smør, som du har fået til dit brød? Det er mere luftigt og lækkert end almindeligt smør.

      Mvh Michala

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverig smoothie bowl med blåbær og avokado