De bedste dadelkugler - krydret med kanel/vanilje

Nemme æltefri sandwichboller med surdej

Æltefri sandwichboller med surdej
Sandwichbolle med sennep, salat, serrano, ost, peberfrugt og soltørret tomater.. 

De her sandwichboller er perfekte i madpakken! Og ikke nok med det, så er de utrolig nemme at lave. 

De består af hvede- og speltmel. Hvis du har lyst, så kan du sagtens tilføje 1 dl frø/kerner. Dejen behøver overhovedet ikke at blive æltet. Det eneste du skal gøre, er, bare at få rørt dejen fri for melklumper.

Æltefri sandwichboller med surdej (9-10 stk)


5 dl koldt vand

1 dl surdej

12 g gær

1 spsk honning

300 g hvedemel

200 g speltmel

1 tsk salt

  • Opløs gær i vand og surdej.
  • Tilsæt honning. Rør rundt.
  • Tilsæt mel og salt. Rør rundt til alle melklumper er væk. Dejen er meget våd.
  • Dæk skålen til med et låg eller husholdningsfilm og sæt den i køleskabet.
  • Lad dejen hæve i 12 timer.
  • Tænd ovnen på 250 grader (alm. ovn) eller 230 grader (varmluft).
  • Med to fugtige spiseskeer sætter du bollerne på en bradepande med bagepapir.
  • Har du varmluft, så kan begge plader komme ind på samme tid. Hvis ikke, så må de bages af to omgange.
  • Skru 20 grader ned når du har sat bollerne ind (alm. ovn skal nu stå på 230 grader, mens varmluft ovn skal stå på 210 grader).
  • Bollerne skal have ca. 25-30 min eller til de lyder hule, når du banker på bunden af dem.
  • Lad dem køle af på en rist.

Æltefri sandwichboller med surdej

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste dadelkugler - krydret med kanel/vanilje