Grøntsagsdip
Den gør den ellers lidt halvtørre kylling lækker, den kedelige sandwich spændende, de lidt smagsneutrale grøntsagsstænger fantastiske og så videre… Overdrivelse fremmer forståelse, men sådan en grøntsagsdip er altså god for mange ting! Og jeg tror næsten at man kan bruge alle grøntsager i den. De to, som vi laver mest herhjemme, er dip af edamame bønner og ærter. Begge plejer jeg at købe på frost. Vi har faktisk enten en pose af det ene eller det andet, så man altid lige kan lave en hurtig dip, hvis man står og mangler det. Dippen er desuden også ideel i madpakken!
Lækker grøntsagsdip
200 g edamamebønner/ærter
1 fed hvidløg
Ca. 2 spsk neutral yoghurt (Det gør dipppen cremet, men kan godt erstattes af vand)
½ lime/citron
Salt og peber
Evt. chilipulver/cayennepeber eller frisk, hakket chili for en stærk dip
- Hæld kogende vand udover bønnerne/ærterne, og lad det stå i 5 min.
- Hæld vandet fra – gem dog lidt af det til senere.
- Med din stavblender (eller hvad du har) blender du bønnerne/ærterne sammen med hvidløget til en ensartet masse. Jeg synes dog ikke, at det gør noget, at der er en smule ikke-blendet bønner/ærter tilbage.
- Tilsæt saften fra enten en lime eller citron (jeg bruger lime til edamamedip og citron til ærtedip).
- Tilsæt yoghurt/vand til rette konsistens. Jeg kan godt lide den cremet og ikke for tør.
- Smag til med salt og peber.
[…] vi en bundløs tærte (eller æggekage ), serranosvøbte bønner, oliven, gulerodsstænger og ærtedip. Det var en smule a la tapas, hvilket egentlig var det, som jeg havde lyst til den dag Jeg […]