Sommersalat med melon

Perlespeltsalat med nektarin, feta og edamamebønner

Perlespeltsalat med nektarin, feta og edamamebønner

Sommer er lig med lækre salater. Her kommer endnu én af slagsen; nemlig denne perlespeltsalat. Den er bl.a. med nektarin, som giver en dejlig sødme til salaten. Prøv den til din næste grillaften 🙂

Jeg lavede denne salat, da jeg for nogle uger siden fik Spilleklubben på besøg. Vi har mødtes ca. 1 gang hver måned siden januar, hvor vi har spist lækker mad (tilberedt af værtinden) og derefter spillet brætspillet, Pandemic Legacy. Jeg vil ikke komme nærmere ind på spillet – kun at det virkelig kan anbefales! 🙂

Jeg serverede som sagt denne salat. Hertil fik vi en bundløs tærte (eller æggekage 😉 ), serranosvøbte bønner, oliven, gulerodsstænger og ærtedip. Det var en smule a la tapas, hvilket egentlig var det, som jeg havde lyst til den dag 😛 Jeg kunne bare ikke lige overskue at skulle lave en masse små retter. Så det blev til ovenstående.

Salaten er utrolig nem at lave og kræver få ingredienser. Hvis den skal spises for sig selv, så ville jeg lave lidt mere af den og servere ærtedippen til.

Perlespeltsalat med nektarin, feta og edamamebønner

Sommerlig perlespeltsalat med nektarin, feta og edamamebønner (3-4 pers.)


2 dl perlespelt
75 g blandet salat
1 god håndfuld mandler
2 dl edamamebønner (gerne fra frost)
2 nektariner
Feta (Jeg elsker feta fra blok!)

  • Kog perlespelten efter anvisningen bag på posen. Afkøl bagefter.
  • Rist mandlerne på en tør pande.
  • Optø de frosne edamamebønner ved at hælde kogende vand over dem. Lad dem være i vandet i 2 min, hvorefter det hældes fra.
  • Skær nektarinerne i både.
  • Tag en passende mængde feta fra blokken og smuldre det til mindre stykker (eller skær det).
  • Kombiner alle ingredienserne i et fad eller skål.
  • Server gerne en ærtedip til.

Perlespeltsalat med nektarin, feta og edamamebønner

 

Bedste hilsner fra Michala

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersalat med melon