Sund chokolademousse med avokado

En wannabe chokolademousse! Det er lige, hvad det her er. Den ligner den på en prik – og smager nææææsten ligeså. Der er tilsat banan og avokado, som bidrager til den virkelig cremede konsistens. Den er rigtig god, som en sundere dessert, en lille eftermiddagssnack eller som topping på pandekager eller vafler.
Chokolademousse indeholder normalt fløde, men du opnår faktisk den samme lækre konsistens med denne opskrift. I ingredienslisten finder du kaffe, men hvis man ikke er til det, så kan det sagtens udelades. Det kan erstattes af vand. Appelsinsaft vil også være en lækker erstatnings mulighed! 🙂 Du kan spise den, som den er, eller servere den med enten bær, hakket chokolade, hakket nødder eller noget helt fjerde.
Prøv den! Det tager vitterlig kun 5 min at lave.
Sund chokolademousse (1 person)
1 frossen banan
1 moden avokado
3 tsk kakao
2 spsk kaffe
1 tsk kokossukker
- Blend alle ingredienserne til en ensartet masse.
- Voila! Nyd 🙂
Mums 🙂
[…] Er du på udkig efter andre desserter med avokado? Så tjek denne lækre chokolademousse med avokado. […]