Cannellini creme med krydderurter og feta

Greenie med spinat og avokado

Greenie med spinat og avokado

 

Greenie – eller skal vi kalde den for Hulk smoothien? Den er fantastisk grøn, både i sin farve men også indholdsmæssigt. Den eneste frugt er banan, resten er ren og skær grøntsager. Så ved at drikke/spise den til morgenmad, så har du allerede fra morgenstunden fået et godt grøntsagsboost!

Den har en mild smag af citron, mynte og ingefær. Med andre ord, man kan slet ikke smage, at der både er agurk, spinat, edamamebønner og avokado i 🙂

Justér selv mængden af vand. Måske du bedre kan lide at drikke den i stedet for at spise den af en skål? Jeg kan bedst lide det sidste. For her kan jeg nemlig komme en masse toppings ovenpå, som også bidrager til smagen og mætheden.

Fik jeg sagt, at den er nem at lave? Det tror jeg ikke.. MEN det er den! Der er stort set ingen forberedelse – det er næsten bare at komme alle ingredienserne i en blender, og vupti, så har du en lækker, nærende greenie. Jeg er fan!

Brug for mere inspiration til smoothies? Se her: Blåbærsmoothie med edamamebønner og mynte, Grøn smoothie, Gulerod/mango smoothie, Rød smoothie med jordbær og rødbede.

Greenie med spinat og avokado (1 stor portion eller 2 mindre)


2 store håndfulde frisk spinat
1 frossen banan
20 g edamamebønner (gerne frosne)
1 avokado
1 citron
115 g agurk
8 g frisk ingefær (uden skræl)
Lidt friske mynteblade
1 spsk hørfrøolie (kan udelades)
2 dl vand

Toppings: Friske blåbær, mandler, hampefrø, mynte og gojibær.

  • Rens spinaten, udsten avokadoen og skær skrællen af citronen.
  • Kom alle ingredienserne i en blender og blend til du har en ensartet masse.
  • Kom toppings på og nyd den 🙂

 

Greenie med spinat og avokado

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cannellini creme med krydderurter og feta