Bagte kastanjer

Stjerne tærter fyldt skovbærmarmelade

Stjerne tærte med skovbærmarmelade

[Sponsoreret indlæg]

Tærte der er formet som en stjerne og fyldt med skovbærmarmelade. Den ser både flot ud og smager godt! Den er perfekt til hyggen om eftermiddagen med the og kaffe.

Jeg kiggede forleden dag i min gamle Amo bog. Her stødte jeg på hjerteformet pop tarts. Tærter som var fyldt med jordbærmarmelade. De så virkelig fine ud, så jeg besluttede at prøve noget a la det samme. Jeg udskiftede melet med spelt og hvid hvede for at gøre mine tærter grovere. Derudover er det raffinerede sukker erstattet med mit yndlings sukker, nemlig kokossukker 😉 ooog så blev det til fine stjerner!

Jeg er godt tilfreds med resultatet og deler det derfor med jer herunder.

Stjerne tærte med skovbærmarmelade

Stjernetærter med skovbærmarmelade (ca. 14 stk)


Dej:

100 g hvid hvedemel
90 g fuldkorns speltmel
1 spsk kokossukker
1 tsk vaniljepulver (alternativ: 2 tsk vaniljesukker)
Lidt salt
100 g koldt smør
1/2 dl koldt vand

Æg til pensling

Fyld:

Skovbærmarmelade (f.eks. Rigoni Skovbærmarmelade eller en hjemmelavet én)

Hviletid: 1 time
Bagetid: ca. 25 min
Ovn: 180 grader

  • Bland mel, sukker, vanilje og salt.
  • Skær smørret i små stykker. Hæld det ned til melblandingen sammen med vandet.
  • Ælt det hele hurtigt sammen til en ensartet kugle.
  • Pak kuglen ind i film og læg den i køleskabet i en time.
  • Rul kuglen ud til en tynd flade (ca. 5 mm tyk).
  • Udstik dejen med en stjerneudstikker (min er 7 cm fra den ene spids til den anden).
  • På hveranden del lægger du 1/2-1 tsk skovbærmarmelade.
  • Der er to måder at lave toppen på; enten 1. snitter du et kryds i midten eller også 2. udstikker du delen med en mindre stjerneudstikker.
  • Læg topdelen på marmeladedelen. Hvis du har lavet nr. 2 topdel, så fordel marmeladen ud i alle hjørnerne i stjernen.
  • Med en gaffel trykker du siderne sammen, så marmeladen ikke løber ud.
  • Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Rør ægget sammen og pensl det på hver stjernetærte.
  • Bag dem i en 180 grader varm ovn i ca. 25 min.

Stjerne tærte med skovbærmarmelade

Inden afbagning

Stjerne tærte med skovbærmarmelade

Efter afbagning

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagte kastanjer