Æblegrød med vanilje

Bagte kastanjer

Bagte kastanjer

Kastanjer er jo indbegrebet af efterår. Jeg har altid kun lavet kastanjedyr af de nedfaldne kastanjer – men aldrig spist de spiselige. Stor fejl, for de er da lækre! En rigtig skøn (og nem) efterårssnack. 

Man kan næsten ikke kalde dette for en opskrift, for det er virkelig nemt! Det kræver tre ingredienser og en arbejdstid på under 5 minutter. Eeeeller måske lidt mere, for på den halve time kastanjerne hygger sig i ovnen, kan du lave lidt the og få samlet familien i stuen. Så er der efterårshygge for alle pengene 🙂

Den garvede kastanje-spiser kan se, at jeg ikke har været god nok til at snitte alle mine kastanjer på billedet. Så husk at snitte dine kastanje rimelig dybt – det gør det nemmere at få dem skallen af, når de er bagt.

Bagte kastanjer


En god portion spise kastanjer
Smør
Salt

  • Vask kastanjerne og tør dem godt.
  • Snit et kryds i toppen af hver kastanje med en kniv. Lav det rimelig dybt.
  • Læg kastanjerne i et ovnfast fad, så krydset er op ad.
  • Bag dem i en 220 grader varm ovn i ca. en halv time.
  • Servér koldt smør og salt til de lune kastanjer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblegrød med vanilje