Bærkompot med banan, mandler og ingefær

Cremet laksesalat med dild

Laksesalat med dild

Jeg er vild med varmrøget laks! Når jeg skal forkæle mig selv (eller andre), så køber jeg tit et lille stykke og laver det til en salat. Enten kommer jeg den på et ristet stykke rugbrød eller en skive lyst brød. Det er en skøn frokostret.

Jeg prøver hele tiden at finde på nye måder, hvor jeg kan introducere min datter, Nora, for fisk. Vi er ikke de største fiskespisere herhjemme – ikke fordi vi ikke kan lide det, men ganske enkelt fordi vi ikke rigtig liiige ved, hvordan man får det bedste frem i fisken… Derfor får Nora stort set altid en eller anden form for fisk til frokost – her er makrel i tomat et hit (også for moren, da det jo er vildt nemt 😉) .

For nogle uger siden fik jeg min far på besøg til frokost, og derfor tænkte jeg, at en laksesalat ville være rigtig lækkert. Nora var viiild med den! Så det bliver ikke sidste gang, at den bliver lavet. Jeg tilsatte bevidst ikke salt, da babyer ikke har så godt af det. Så der kom bare salt på bordet, så kunne min far og jeg selv dosere på vores mad.

Salaten kræver ikke det store. Hverken af tid eller ingredienser. Har du noget creme fraiche stående i køleskabet, så brug bare det i stedet for græsk yoghurt. Det kan man sagtens.

Den er oplagt til frokostbordet, men egentlig vil den også være genial, hvis man anretter den i små portionsglas til brunch, eller på et lækkert, lyst stykke brød som en forret. Mulighederne er mange ☺️

Find mere inspiration til brunchbordet her eller til frokostbordet her.

Og nu til opskriften!

Cremet laksesalat med dild


125 g varmrøget laks med peber
3 spsk græsk yoghurt (10%)
2 spsk frisk dild
Lidt limesaft
Evt salt

  • Fjern skindet fra laksen, og kom det hen i en skål.
  • Tilsæt den græske yoghurt og dild.
  • Rør godt rundt og smag til med limesaft (og salt).

 

Velbekomme! 

Bh Michala 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bærkompot med banan, mandler og ingefær