Min fødselsdag - Farverigt og lækkert frokostbord

Bærkompot med banan, mandler og ingefær

Bærkompot med banan, ingefær og mandler

Bærkompot er noget, som vi næsten altid har i køleskabet herhjemme. Jeg bruger det til min ostemad, på min morgengrød, på mine pandekager eller vafler, og så er jeg også begyndt at give det til min datter, Nora. Jeg har eksperimenteret lidt med at komme både ingefær og mandler i – og så er det hele sødet med banan. Nora elsker det!

Når jeg laver en portion, som Nora også skal have glæde af, så stavblender jeg det hele. Den bliver dejlig cremet af det. Hun har både fået den på/i hendes morgengrød eller øllebrød, og ellers har hun fået den som en lille “snack” om eftermiddagen sammen med noget brød.

Den kan med andre ord anbefales til de små! De får både bær, mandler, ingefær og frugt i én bid. Mums for smagsløgene og den lille voksende krop 😉

Og ikke nok med det, så elsker jeg den også selv! Så denne variant bliver hurtigt spist.

Bærkompot med banan, ingefær og mandler

Bærkompot med banan, mandler og ingefær (ca. 1 glas)


1 moden banan
100 g hindbær (gerne frosne)
100 g jordbær (gerne frosne)
3 spsk vand
15 g mandler (en lille håndfuld)
Ca. 4 g frisk, revet ingefær (klumpen er på størrelse med en tommelfingernegl)

  • Kom banan, bær og vand i en lille gryde, og varm det stille og roligt op.
  • Imens hakkes mandler fint. Kom dem i gryden.
  • Riv ingefæren og tilsæt også det til gryden.
  • Skru nu lidt mere op for varmen, nu hvor du står ved gryden. Rør rundt, for det kan godt brænde på. Lad det simre i 10 min.
  • Når banan og bær er godt bløde, så kan de moses ud med skeen eller en gaffel.
  • Skal den serveres for baby, som ikke er til klumper (eller kan du heller ikke selv lide dem), så tag stavblenderen i brug 🙂 Den bliver lækker cremet.
  • Endvidere hvis du ikke er til alle hindbærkernerne, så kan de bare sies fra.
  • Kom bærkompotten på et rent, skoldet glas.
  • Opbevares på køl.

Bærkompot med banan, ingefær og mandler

God fornøjelse!

 

Kh Michala 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsdag - Farverigt og lækkert frokostbord