Stjernetærter fyldt med chokonøddecreme

Æggekage fyldt med grønt

Æggekage med spinat, squash og soltørret tomaterÆggekage er en sikker vinder – både morgen, middag og aften. Den er nem, billig, enkel, lækker og stort set alle kan lide denne lækre æggeret. Med ristet rugbrød og lidt ekstra grønt til, så er det et så fint måltid. I denne æggekage er der tilsat spinat, squash og soltørret tomater. 

Vi spiste den til morgenmad, men hvis tiden er knap en hverdagsaften, så vil den altså være perfekt. For den er utrolig hurtig lige at bikse sammen, og så kan den hygge for sig selv i ovnen resten af tiden. Hvis i er mere en 2 personer, så fordobl opskriften og lav den i et lasagnefad.

Næste gang vil jeg tilsætte chorizostykker til den – det tror jeg kunne være meget lækkert.

 

Enkel og nem æggekage fyldt med grønt (2 pers)


4 æg
2 spsk hytteost
6 halve soltørret tomater
1/4-1/2 squash
1 stor håndfuld frisk spinat
Salt og peber
Evt. lidt cayennepeber/chilipulver

Tilbehør: ristet rugbrød, avokado og tomat i skiver

  • Tænd for ovnen på 200 grader.
  • Bland æg med hytteost.
  • Skær de soltørret tomater og squashen i mindre stykker.
  • Vask spinaten fri for jord.
  • Kom det hele i skålen med æggeblandingen. Krydr med salt og peber (og cayennepeber).
  • Rør det hele godt rundt.
  • Find en lille, ovnfast skål (et fad kan også lade sig gøre, så bliver æggekagen bare ikke så høj. En springform burde også kunne bruges.) Kom et stykke bagepapir ned i den, så bund og sider er dækket til.
  • Hæld æggeblandingen ned i.
  • Bag den i ca. 45 min eller til æggene er stivnet. Alt efter hvor stor din form er, så kan bagetiden godt variere. Tjek det ved at stikke en gaffel/spyd ned i. Når æggekagen er fast og gylden, så er den færdig.
  • Nyd den til ristet rugbrød, avokado og tomat – eller hvad du har lyst til 🙂

Æggekage med spinat, squash og soltørret tomater

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stjernetærter fyldt med chokonøddecreme