Top 9 opskrifter i marts 2018

Lækre ruller med tunsalat

Ruller med tunsalat

De her ruller med tunsalat er bare gode! De kan bruges til alverdens ting; frokosten, tapas, buffet (til påske og jul f.eks.) eller som en lækker lille appetizer til dine gæster. Og ikke nok med det, så er de ret nemme at lave. Find opskriften lige her.

Til frokost kan man lade være med at skære rullen i små stykker, men lade den forblive en stor wrap. Det fungerer rigtig fint. Hvis du vil have mere inspiration til frokost-wraps, så kig lige her. De er virkelig ideelle til madpakken, eller når man skal på tur. En god og sund ret.

Min lillebror og jeg lavede disse til påskefrokosten med familien. Vi havde to varianter med – og det var helt klart denne, der var den mest populære.

Ruller med tunsalat

Lækre ruller med tunsalat (ca. 25-30 stykker)


2 ds tun i vand
1 stor rød snackpeber (eller 2 små)
1 rødløg
1 bdt dild
3 spsk græsk yoghurt (2%)
Saften fra 1 citron
Salt og peber
3 fuldkorns tortillapandekager

  • Hæld vandet fra tunen ud af dåserne. Kom tunen i en skål og findel den.
  • Snackpeber skæres i mindre stykker, og rødløget hakkes fint. Kom det i skålen.
  • Hak dilden groft og tilsæt det samt græsk yoghurt og citronsaft til skålen.
  • Rør det hele godt rundt.
  • Smag til med salt, peber og e.v.t. mere citronsaft.
  • Fordel tunsalaten ligeligt på de 3 pandekager. Hele fladen skal dækkes.
  • Rul pandekagerne stramt og pak dem ind i sølvpapir. Kom dem på køl i en times tid.
  • Nu kan de skæres i 1½-2 cm tykke skiver.
  • Spis!

 

Ruller med tunsalat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 9 opskrifter i marts 2018