Rugbrødstoast med tun, avokado og oliven

Brunch idéer

Brunch bord

Brunch er noget af det lækreste, som jeg ved. Alle de små retter placeret på bordet, gør det bare så hyggeligt. Det er jo egentlig kun ens fantasi, som sætter grænsen for, hvad man kan servere til en god brunch. Den klassiske med røræg, bacon, pandekager, yoghurt med müsli og brød er en sikker vinder, men jeg prøver dog alligevel at få en del flere elementer ind. 

Lav din brunch så den matcher dine gæster

Jeg vil gerne indrømme, at jeg til tider kommer til at lave liiiidt for mange forskellige ting – men jeg kan simpelthen ikke styre min begejstring. Når jeg sammensætter en brunchmenu, så tænker jeg altid på, at der skal være:

  • Godt brød; både lyst og groft
  • Pålæg; mine favoritter er serrano og chorizo. Derudover en marmelade/kompot og en nøddecreme
  • Ost; brie og en skæreost
  • Gerne en tyk (græsk) yoghurt/skyr med bærkompot og müsli/granola
  • Varmt; æg og brunchpølser (og stegt bacon/serrano)
  • Grøntsager; grøntsagsstænger, cherrytomater… Eller en salat
  • Frugt; helst efter sæson
  • Sødt; pandekager (gerne de tykke og svampede), vafler, kanelsnegle eller wienerbrød
  • Drikkelse; smoothie, juice, vand, the og/eller kaffe

Indenfor disse punkter kan man jo variere, som man synes. F.eks. behøver det ikke være de klassiske røræg, men det kunne jo også være bagt æg i kop/muffinform. Kanelsneglen kan lige så vel være lavet som en kanelsneglekage som enkelte. Smoothie kan både være den sunde udgave (med grøntsager), men den kan også sagtens laves på udelukkende bær og frugt. Eller de amerikanske pandekager kan laves som bananpandekager (med chokolademidte). Man skal prøve at vurdere, hvem det er, som man får som gæst. Der er stor forskel på, hvad jeg serverer for min familie, og hvad jeg serverer for mine veninder. Nedenunder vil jeg netop give eksempler på dette. Det øverste brunch billede er for min familie, det nederste er for en venindegruppe.

Familie brunch – Den gode klassiske med enkle twist

Brunch bord

Den er rimelig klassisk og dejlig nem at lave. Jeg valgte at tilføje eller twiste nogle enkle retter.

  • Koldhævede boller
  • Ost, serrano og små forskellige snackpølser
  • Røræg med rødløg, peberfrugt, spinat, kryddersalt og peber. Lidt a la denne
  • Skyr med skovbær/vaniljekompot og müsli. Se denne til kompot, undlad dog chiafrø og den store mængde vand
  • Citrussalat af grape, appelsin og klementin drysset med hakket pistacienødder
  • Fuldkorns amerikanske pandekager m. sirup og frugt

Brunch bord

 

 

“Veninde” brunch – Den lidt mere udfordrende, både smags-og tidsmæssigt.

Brunch bord med bl.a. smoothie, røræg og pandekager

I stedet for at servere det sædvanlige, så prøvede jeg at twiste mange af retterne i smag og sundhedsværdig. Det hele er desuden mere eller mindre hjemmelavet. Det tager (meget) tid, men jeg synes, at det er det hele værd. Hvis du ikke har tiden, så kan du sikkert købe nogle af elementerne (f.eks. knækbrød, brød, nøddecreme, kanelsnegle…). Nogle af tingene kan godt laves dage i forvejen, hvis man ikke har lyst eller tid til at stå virkelig tidligt op på dagen, hvor gæsterne kommer.

Udover pålæg, amerikanske pandekager, røræg (med purløg) og brunch pølser med chorizo, lavede jeg:

  • Knækbrød med avokado, syltet rødløg og hampefrø
  • Vandmelonspizza med balsamico glaze, feta, blåbær og vindruer
  • Ananasbåde med forskellige bær, ananas og vindruer
  • Aubergine pizzaer smurt med tomat puré blandet med lidt olivenolie, hvidløg, salt og peber, dernæst toppet med oliven, rød peberfrugt, basilikum og frisk mozzarella.
  • Granola kopper med skyr (blandet med vanilje og bær
  • Grov kanelsneglekage med glasur og tørret hindbær
  • Bønne-nøddecreme a la Nutella
  • Chia-skovbærmarmelade
  • Surdejsbrød a la Meyers
  • Blåbær/jordbærsmoothie

Brunch bord med bl.a. smoothie, røræg og pandekager

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rugbrødstoast med tun, avokado og oliven