Efterårshygge – Inspiration til lækkerier

Efteråret er i den grad kommet til lille DK.. Regn, vind og kulde. Alle tre ord indbyder til hygge indenfor, ikke? Jeg elsker det, ligesom jeg elsker sommer. Der er nu ikke noget bedre end et tæppe, stearinlys og en nybagt bolle.. eller nybagt kage.. eller hjemmelavet godte.. Ikke at man ikke kan hygge sig uden at spise – MEN altså… Det er jo meget.. Hyggeligt? 😀 Håber I er klar på lidt efterårshygge. I dette indlæg kommer jeg med nogle bud på, hvad man kan lave i køkkenet, når det hele er lidt trist udenfor.
Der er sikkert mange, som har efterårsferie lige nu. Så er det jo oplagt at gå i køkkenet med familien – store som små. Lav et lille hyggeligt projekt ud af det. Der er bare ikke noget bedre end at nyde det, som man lige har stået og lavet, sammen.
Jeg har fundet nogle opskrifter frem fra gemmerne. Lækkerier, som jeg selv godt kunne tænke mig at lave inden for den nærmeste fremtid 🙂
Dadelkugler
Dadelkugler er virkelig lækre hapsere. De er nemme at lave, og hele familien kan være med til at trille og pynte hver kugle. De er forholdsvis sunde og smager meget syndigt.
Prøv dem her med vanilje eller kanel. Der er også dem her med lakrids.
Æbletærte
Denne æbletærte laver jeg hvert år, når æblerne er i sæson. Den er virkelig god og er en sundere kage. Prøv den! Du kan finde opskriften her.
Sundere snacks med banan
Skal det gå hurtigt, være lækkert samt (forholdsvist) sundt? Så er de her banan snacks geniale! Du kan variere dem i det uendelige og bruge lige det, som du har derhjemme. Tag et kig på opskrifterne her.
Sundere chokolademuffins
Man kan ikke se det – man kan sige, at skindet bedrager 😉 Ikke at de smager dårligt, nej tværtimod. De er SÅ gode! Men man kan jo ikke lige se, at der både er bønner i dejen og avokado i frostingen 😀 Jeg siger det lige igen; de er virkelig lækre. Find opskriften her.
Bananbrød
En hygge klassiker; nemlig bananbrødet. Denne udgave er med nødder og chokolade. Ultra svampet og smagfuld. Så har du nogle lidt triste bananer, så kig her.
Nybagte, skønne boller
Der er bare ikke noget bedre end hjemmebagte boller. Jo, så skulle det være, hvis de blev serveret med smør til. Har du ikke så meget tid, så prøv opskriften her, og eller så kig på denne her, hvor dejen skal hæves hen over natten.
Lækker, varmende drik
Skøn, varm chokolade med luftig flødeskum. Behøver jeg at skrive mere? Find opskriften her.
Håber I kunne lide indlægget.
Kh Michala
Ingen kommentarer endnu