Anbefaling: Rooty - Et salatsted på Amager

Chiagrød toppet med peanutbutter, kompot, granola og yoghurt

Chiagrød med peanutbutter, kompot, granola og yoghurt

Chiagrød er rigtig lækkert – især hvis den får selskab af peanutbutter, rabarberkompot, granola og yoghurt 😉 Det ser ud af meget, men det er nu ganske nemt at lave.

I sidste uge spiste jeg dette glas til dessert. Det smagte så godt! Tilsæt lidt mere yoghurt og granola, og så kunne man snildt spise den som morgenmad også. En god, sund start på dagen.

Det gode ved chiagrød er, at den er så nem at tage med på farten. Hav den i et glas, som på billedet, og du kan have den med over alt. Jeg gjorde det tit, da jeg studerede. Alle kiggede på mig, når jeg hev den frem fra tasken – men kun fordi de gerne selv ville have noget af den 😛

Du kan også bruge den på et brunchbord. Anret det hele i små glas eller skåle, så er den parat til at blive spist af din gæst.

For mere inspiration til chiagrød, så kan du kigge forbi opskrifterne; Chiagrød med mango  og Den lækreste chiagrød med bærkompot

Chiagrød med peanutbutter, kompot, granola og yoghurt (1 pers)


Chiagrød

1 spsk chiafrø
1 dl havredrik
10 mandler (grofthakket)
1 drys vaniljepulver – eller 1/4 tsk vaniljesukker

Derudover

1 spsk peanutbutter
græsk yoghurt (2 eller 10%)*
granola (f.eks. hjemmelavet)*
1 spsk rabarberkompot

*mængden afhænger af, om chiagrøden skal spises som morgenmad, snack eller dessert. Som dessert brugte jeg ca. 1 spsk per person. Vurdér selv. 

  • Bland alle ingredienserne til chiagrøden godt sammen i en skål eller glas. Lad det stå i 10 min og rør så rundt igen.
  • Stil chiablandingen på køl i mindst 1 time. Den kan med fordel laves om aftenen, og stå på køl til den efterfølgende morgen.
  • Når chiagrøden skal spises, så hæld den i en skål eller behold den i glasset.
  • Kom dernæst peanutbutter, yoghurt, kompot og granola ovenpå, og den er klar til at blive spist.
  • Velbekommen 😊

Chiagrød med peanutbutter, kompot, granola og yoghurt

 

Kh Michala 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: Rooty - Et salatsted på Amager