Farverig rocky road

Rødbede smoothie bowl

Rødbede smoothie bowl

Smoothie er grøntsager og frugt, der er blendet sammen til en flydende, lækker drik. Du kan vælge enten at drikke den af et glas eller komme den i en skål og drysse topping ud over. Det giver både ekstra smag og konsistens til din smoothie. Jeg er helt klart mest fan af smoothie bowls. Denne smoothie bowl opskrift er virkelig nem og indeholder få ingredienser.

Hej derude 🙂 Første blogindlæg i 2019! Kalenderen siger første mandag i februar, og i skrivende stund sidder jeg i sofaen, mens en lille ballademager leger med min bare fod nede på gulvet. Min datter, Nora, er mildest talt over det hele efter hun i weekenden fandt ud af, hvordan man kravler. Det har gjort, at jeg har liiidt mere tid til at sidde ved computeren – for nu skal hele lejligheden undersøges, og jeg behøver ikke at underholde 24/7. Eller sådan er det i hvert fald lige nu 😉

I weekenden fik jeg lavet denne skønne sag. Jeg havde for mange uger siden købt rødbeder for at kunne lave smoothie. Nu skete det endelig! Den smagte rigtig godt, og jeg havde heldigvis noteret ned, hvad der var kommet i den, så jeg nu kan dele den med jer – og så jeg selv kan gå tilbage og lave den igen.

Jeg kan godt lide at spise smoothie af en skål. Hvis du ikke er en lige så stor fan, så synes jeg, at du skal tilsætte lidt mere vand, for så kan du drikke den af et glas 🙂

 

Rødbede smoothie bowl

Rødbede smoothie bowl (2 pers.)


230 g rødbede
240 g jordbær (frosne)
1 banan (frisk eller frossen)
1 øko citron
3 dl vand (ønskes en tyndere smoothie,så tilsæt mere væske)
Forslag til toppings: Kakaonibs, hampefrø og mandler

  • Rens rødbeden meget grundigt for jord. Jeg skræller den kun, hvis jeg ikke kan få al jord af den.
  • Halvér rødbeden på langs og skær den i 1 cm tykke skiver.
  • Kom rødbedestykkerne i en blender sammen med jordbær, banan, vand og en citron, hvor skrællen er skåret af (fjern også stenene).
  • Blend til du har en ensartet masse. Rødbedestykkerne kan sagtens blendes helt fint.
  • Hæld smoothien i to skåle og top med din yndlings topping.
  • Vi brugte kakaonibs, hampefrø og mandler

 

Brunchbord med masser af grøntsager og frugt

Weekendens morgenmadshygge med smoothie, grøntsager, frugt, boller, blødkogte æg, ost og chorizo.

 

Bh Michala

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverig rocky road