Risengrød i en grov udgave

Klatkager med appelsin og vanilje

Klatkager med appelsin og vanilje

Klatkager er jo det perfekte restemad, når der er overskud af risengrød. Er jeg den eneste, som laver dobbeltportion af risengrød for at være sikker på, at der er noget i overskud til dagen efter?? 😀 De her klatkager er en smule sundere end de normale, da indeholder kokossukker og havregryn i stedet for henholdsvis raffineret sukker og hvedemel.

Deres smag er desuden mild af appelsin og vanilje. Er du ikke til appelsin? Så kan du sagtens undlade det 😉

Servér dem for hele familien med sød julemusik og måske klippe-klister. Jeg kan godt lide at spise enten kanel, marmelade eller appelsinstykker med honning på dem. Du skal selvfølgelig gøre, som du har lyst til.

Lækre klatkager med appelsin og vanilje (ca. 8-10 stk)


ca. 500-700 g kold risengrød
2 æg (del dem op i æggehvider og æggeblommer)
appelsinskal fra en ½ økologisk appelsin
Vaniljekorn fra ½ vaniljestang (alternativ: 1 tsk vaniljesukker eller ½ tsk vaniljepulver)
1 tsk kokossukker
2 spsk havregryn

  • Risengrød, æggeblommer, appelsinskal, vanilje, kokossukker og havregryn blandes sammen.
  • Æggehviderne piskes stive. Bland først 1 spsk i grødblandingen, og vend derefter resten forsigtigt i.
  • Steg klatter af dej – 1-2 spsk dej pr. stk – på en varm pande med rapsolie/kokosolie/smør.
  • Nyd dem! Servér eventuelt appelsinstykker og flydende honning/sirup/kokossirup til – eller en god marmelade eller kanel.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risengrød i en grov udgave