Bønne spread med gurkemeje og spidskommen

Tapasvafler med grov oliventapenade

Tapasvafler med grov oliventapenade

Tapasvafler med grov oliventapenade… Det er altså et sjovt lille element på tapasbordet – og er det også virkelig lækkert! Madvaflerne er udelukkende lavet på havregryn og er så nemme at lave – det samme er oliventapenaden, som bare lige hurtigt skal blendes. 

Jeg har været i køkkenet med min veninde, Maria, hvor vi fik lavet disse lækre madvafler lagt sammen med en nem tapenade. Der er bare ikke noget hyggeligere end at stå i køkkenet med andre, som har en lige så stor glæde for mad som en selv 🙂 Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi får lavet noget sammen.

Hvis du ikke er så meget til oliventapenade, så tænker jeg, at du også kan fylde en lidt fast hummus (med f.eks. soltørret tomat), lidt avokado og måske lidt syltet rødløg i mellem de to vaffelhjerter. Det skal i hvert fald prøves herhjemme! 🙂

 

Tapasvafler med grov oliventapenade (7-10 hapsere)


Frisk spinat
Cherrytomater

Tapasvafler – havrevafler (3-4 hjerteformede vafler)

2 dl havregryn
2 æg
1 dl mælk
Salt

  • Blend alle ingredienserne sammen i en food processor, med din stavblender eller i en blender.
  • Hæld passende mængde dej på dit hjertevaffeljern, så den dækker hele fladen. OBS: Smør først jernet med lidt fedtstof, hvis det ikke er slip-let.
  • Klip eller skær hjerterne ud.

 

Grov oliventapenade

55 g sorte oliven (stenfri)
55 g grønne oliven (stenfri)
1 fed hvidløg
4 tsk kapers
2 tsk olivenolie

  • Blend alle ingredienserne til en grov masse i en food processor.
  • Kom på et skoldet glas.

 

Lige inden servering
  • Læg nogle spinatblade (husk at skyld dem!) på halvdelen af vaffelhjerterne og kom derefter en god mængde oliventapenade ovenpå.
  • Skær cherrytomaterne i kvarte og læg dem oven på oliventapenaden.
  • Slut af med at lægge et vaffelhjerte ovenpå.
  • Servér på et fint fad!

Tapasvafler med oliventapenade

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønne spread med gurkemeje og spidskommen