Skøn bønne-nøddecreme a la Nutella
Denne bønne-nøddecreme er fyldt med lækre sager. Brug den, som du bruger den gode gamle Nutella.
Den er dog slet ikke nær så sød, hvilket er helt med vilje, da jeg ikke er til super søde ting. Hvis du bedre kan lide en sødere variant, så kan du snildt tilsætte lidt mere kokossukker.
Bønne-nøddecreme (2 små glas)
150 g sorte bønner (jeg brugte dem fra dåse, drænet)
1,5 dl ristede hasselnødder
1/2 dl kokossukker
1 spsk bipollen (kan udelades)
Ca. 3 spsk kakao
Ca. 1/2 dl vand
- Hvis du som mig bruger sorte bønner på dåse, så vask dem i en si og dræn dem for vand.
- Blend de ristede hasselnødder, kokossukker og bipollen i en foodprocessor til nøddesmør. Hold lidt pauser, så du ikke brænder din maskine af.
- Tilsæt nu bønner, kakao og vand – og blend til en ensartet masse. Hvis konsistensen skulle blive for tynd, så tilsæt lidt ekstra bønner. Tilsæt ekstra vand, hvis det modsatte skulle ske.
- Smag din bønne-nøddecreme til. Hvis du synes, at den mangler sødme, så tilsæt ekstra kokossukker. Hvis den mangler kakao, så tilsæt lidt ekstra.
- Skold to glas. Tilsæt din bønne-nøddecreme til dem.
- Den kan holde sig i ca. 1 uge på køl.
Ingen kommentarer endnu