Sommerlig drik med vandmelon og lime

Vandmelon er fantastisk, når det er varmt! Denne sommerlige drik er meget nem at lave, og så smager den dejligt læskende.
Jeg har brugt min blender, men hvis du ikke ejer sådan en, så kan en stavblender også bruges til at blende vandmelonen og limen. Til festlige lejligheder kunne jeg godt forestille mig, at den også vil fungere rigtig fint med lidt alkohol og en paraply i glasset 😉
Sommerlig drik med vandmelon og lime (4-6 glas)
½ kernefattig vandmelon
1 lime
6 isterninger
Ekstra: isterninger og limeskiver.
- Skær skrællen af vandmelonen og limen.
- Skær vandmelonen i grove stykker.
- Blend vandmelonen og limen til en ensartet masse. Jeg tilsatte derefter isterninger og blendede igen.
- Hvis du vil have en mere flydende drik, så tilsæt lidt koldt vand til rette konsistens.
- Hæld drikken i glas og tilsæt ekstra isterninger og limeskiver.
- Nyd!
Ingen kommentarer endnu