Nemme æggemuffins

Let perlespeltsalat

Her er der en meget sommerlig og let salat. Den egner sig godt til grillsæsonen, men er også god til frokost. Den er utrolig let at lave, hvilket er et stort plus, nu hvor vejret er så godt, og man hellere vil bruge de fleste timer udenfor i haven og ikke i køkkenet.

Perlespeltsalat (3-4 pers.)


2 dl perlespelt

3 dl edamamebønner

½ agurk

250 g cherrytomater

100 g frisk spinat

½ rødløg

½ dl græskarkerner

Salt

Dressing:

2 dl ærter (gerne fra frost)

½-1 fed hvidløg (Alt efter hvor kraftig smagen skal være)

1 spsk neutral yogurt (eller lidt vand)

Citronsaft

Salt og peber

  • Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
  • Tø edamamebønnerne op ved at hælde kogende vand ud over dem i en si.
  • Halvér agurken og skrab kernerne ud (Spis kernerne? 😉 ). Skær nu agurken i tynde skiver.
  • Halvér cherrytomaterne.
  • Rens spinaten for jord.
  • Hak løget fint.
  • Tilsæt alle grøntsagerne til en skål.
  • Rist græskarkerne og lidt salt på en tør, varm pande.
  • Når perlespelten er kogt færdig og er kølet helt ned, så vendes de med alle grøntsagerne.
  • Dressingen: Tø ærterne op ved at hælde kogende vand ud over dem. Hvis du ikke har noget yoghurt, så brug lidt af vandet, som du hældte over ærterne. Blend ærterne og hvidløget med en stavblender. Tilsæt yoghurt og smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Top salaten med græskarkerner og dressing.
  • Skal opbevares på køl i en lufttæt beholder (højest 3 dage).

Med på farten..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme æggemuffins