Raw brownie

Kender I appen instagram? Jeg bruger den hver dag til at finde ny inspiration. Det flyder med lækre og flotte billeder af mad, kage, frugt… Ja, alt hvad hjertet begærer – selvfølgelig er der også andet end mad, men det er ikke der min interesse ligger 😉 Der er ikke én dag, hvor jeg ikke bliver imponeret over, hvad folk finder på. Mange af menneskene bag instagram profilerne har også en blog, hvor de deler opskrifter. Én af dem er Stinna (på instagram @stinnagm, og hendes blog hedder stinna.dk). Det er hendes opskrift på Raw brownies jeg har fundet inspirationen til denne kage. Min kage er ikke særlig stor, så hvis den skal laves til flere, så fordobbel eller tredobbel min opskrift. Da den er ret kraftig i smagen, så har jeg skåret den i meget små stykker (8 stks), som jeg har nydt om eftermiddagen de sidste dage. Her på 3. dagen er den stadig lige så svampet og lækker.
Raw brownie (OBS, lille størrelse!)
75 g ustenede dadler
40 g valnødder
1 spsk vand
1 spsk kokosolie
2 spsk kakao
1 spsk hampefrø (kan udelades)
25 g grofthakket mandler
Frysetørrede jordbær og mørk chokolade til topping
- Blend dadlerne og valnødderne med vandet til en nogenlunde ensartet masse – Det gør ikke spor, hvis der er lidt nødder, som ikke er blendet helt ud.
- Smelt kokosolien og tilsæt den, kakaopulveret, hampefrø og de grofthakkede mandler til massen. Rør rundt.
- I en form (Ø12) beklædt med bagepapir kommes massen i. Overtræk den med film og sæt den på køl i mindst ½ time, så den kan sætte sig.
- Smelt passende mængde chokolade og top kagen med det. Inden chokoladen er størknet pyntes den med frysetørrede jordbær.
- Nyd!
- Opbevares på køl.
Ingen kommentarer endnu