Speltpandekager med banan og gulerod

Ovnstegt kyllingelår med græskar

Ovnstegt kyllingelår med græskar

Ovnstegt kyllingelår med lækre grøntsager som græskar, squash, kartofler og løg. Det er den perfekte efterårsret for hele familien! Retten er rigtig nem at tilberede, og jeg brugte næsten ingen tid i køkkenet. Maden passer sig selv i største delen af tilberedningen. Det er da perfekt, ikke?

Vi har fået en del græskar på det seneste – det er jo med at udnytte, at det er i sæson! 😀 Efter en lille “snak” med en sød følger på Instagram, så fik jeg inspiration til at lave denne ret. Det lød så lækkert og nemt. Så det måtte jeg fluks prøve. Hun (læs:følgeren) brugte godt nok en Römertopf og ovnstegte hele baduljen i et par timer. Såå lækkert jo! En mindre detalje er bare, at vi ikke har sådan en Römertopf. Så jeg måtte bare bruge en bradepande – og på den måde blev retten lige pludselig en nem hverdagsret, for den tog ikke mere end en time at lave fra start til slut 🙂

Vi spiste det, som det var. Vi behøvede ikke mere, men hvis du gerne vil have en sovs eller salat til, så er det da oplagt 🙂 Nu hvor vi er godt i gang med efteråret, så ville en skøn grønkålssalat passe perfekt til. F.eks. denne.

Ovnstegt kyllingelår med græskar

 

Ovnstegt kyllingelår med græskar (4 pers)


8 kyllingelår (over – eller underlår. El. en blanding)
½-3/4 hokkaido græskar (alt efter hvor stort det er)
5 kartofler
1 squash
2 løg
3 fed hvidløg
1 dusk frisk timian
Citronrapsolie (eller rapsolie og citronsaft)
Salt og peber

  • Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn)
  • Skyl grøntsagerne.
  • Fjern kernerne fra græskaret, og skær det i mundrette stykker.
  • Skær kartoflerne i både.
  • Skær squashen i halve skiver med en tykkelse på 2 cm. Så bliver stykkerne ikke helt splattet efter bagningen..
  • Skær løgene i både.
  • Fjern skrællen fra hvidløgsfedene og tryk dem flade med en kniv.
  • Kom alle grøntsagerne op i et stort ovnfast fad.
  • Krydr med salt og peber. Fordel timian udover grøntsagerne og hæld lidt citronolie over. Rør det hele sammen, så olien bliver fordelt på alle grøntsagerne.
  • Steg kyllingelårene gyldne på begge sider med olie på en varm pande. Jeg brugte en citronrapsolie.
  • Læg kyllingelårene ovenpå grøntsagerne, og kom fadet ind i ovnen.
  • Efter ca. 30 min er maden færdig. Tjek om kyllingen er gennemstegt, og at grøntsagerne er bløde.
  • Servér gerne maden i fadet. Så dejligt og nemt 🙂

 

Tilberedningen af ovnstegt kyllingelår med græskar

 

Tilberedningen af ovnstegt kyllingelår med græskar

Her ses fadet lige inden det kom ind i ovnen.

 

 

Håber I vil kunne lide retten. Familien og jeg var vældig tilfredse!

Velkomme.

Kh Michala

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Speltpandekager med banan og gulerod