Mexi bowl - Salat med spicy pulled chicken, guacamole og majschips

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

En dejlig hverdagsret med pasta! Den kræver ikke det store, og den er lavet på ingen tid. En god pesto og du er good to go. Det smager super lækkert! Spis den til frokost eller aftensmad. Den indeholder ikke kød og er derfor vegetarisk. Istedet er retten proppet med edamamebønner og skønne grøntsager. Er du ikke til vegetarisk mad? Så servér f.eks. kylling til.

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

Retten blev til en gang sidste forår. Jeg var gravid, min kæreste arbejdede på Bornholm, og overskuddet var ikke særlig stort. Så jeg fik lavet mig denne store portion, som jeg spiste i mange dage i træk 😀 Som skrevet tidligere, så kan man jo sagtens servere kød til – f.eks. kylling eller frikadeller.

Pastaretten vil også egne sig godt til, hvis man skal på tur, på arbejde eller lave et buffetbord.

Har du brug for mere inspiration til aftensmad meid pasta, så kig her; Pastaret med kylling og cremet tomatsovs, Pasta med grøn pesto, avokado og falafler, Pastaret med linguine, pesto, varmrøget laks og asparges og Linguine med krydret grøntsagssovs.

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager (3-4 pers.)


250 g fuldkorns pastapenne
300 g edamamebønner (optøet fra frost)
½-1 rødløg
2 avokadoer
200 g cherrytomater
3 spsk solsikkekerner
Ca. 2 dl grøn pesto (hjemmelavet eller købt)

  • Kog pasta efter anvisningen på pakken.
  • Snit rødløget fint.
  • Halvér avokadoen, fjern stenen og skær den i mundrette stykker.
  • Halvér cherrytomaterne.
  • Rist solsikkekernerne på en varm pande til de er gyldne.
  • Kom alle ingredienserne i en stor skål og vend det hele sammen.
  • Så er der serveret 🙂

 

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

 

Pasta med pesto, edamamebønner og grøntsager

 

Bh Michala

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mexi bowl - Salat med spicy pulled chicken, guacamole og majschips