Top 9 opskrifter i foråret 2018

Bærsmoothie med grøntsager og gurkemeje

Bærsmoothie med grøntsager og gurkemeje

Sommerlig bærsmoothie med frugt, grøntsager og gurkemeje. Friskhed fra solbær, lidt sødme fra banan og jordbær, fylde fra gulerødder og gurkemeje, som prikken over i’et.

Som så mange andre bær, så er de lækre, små, sorte solbær i sæson hen over sommeren – nemlig juni til august. Det er oplagt at lave marmelade og kompot af dem – eller bruge dem i en skøn dessert, men her har jeg tilsat dem til min morgen smoothie. Man kan også komme dem i en salat for et ekstra, friskt pift.

Vi fik en ordentlig pose solbær af mine svigerforældre – og jeg  tror, at resten skal bruges til en simpel marmelade. Så kan vi bruge den på brød, vafler, grød og pandekager. Hvad bruger du solbær til?

De er nogle små vitaminbomber og indeholder faktisk 3 gange så meget C-vitamin som i en appelsin (2,5 dl solbær). Så det er da bare om at få plukket løs – og spist løs! 🙂

 

Mangler du mere inspiration til smoothie opskrifter? – Så se lige her.

Bærsmoothie med grøntsager og gurkemeje

Bærsmoothie med grøntsager og gurkemeje (2 store glas)


130 g solbær
150 g jordbær (gerne frosne)
1 frossen banan
3 gulerødder
8 g frisk gurkemeje (uden skræl)
3 dl koldt vand

  • Skær gulerødderne i 0,5 cm tynde skiver.
  • Blend alle ingredienserne sammen til en nogenlunde ensartet masse.
  • Hæld i glas og nyd det 🙂

 

Bærsmoothie med grøntsager og gurkemeje

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 9 opskrifter i foråret 2018