Grønne lakseruller med avokado

Nem iskaffe med kokossukker

Nem iskaffe med kokossukker

Iskaffe!! Så er det da for alvor forår/sommer, når man drikker sådan et glas. Der er bare ikke noget bedre. Her får du en meget nem opskrift på netop iskaffe, som er sødet med kokossukker.

Man kan lave iskaffe på tusindvis af forskellige måder. Man kan blende den i sin blender, lave den meget sød, lave den cremet…. o.s.v. 🙂 Jeg kan lide det hele! Denne version er meget simpel og hurtig at lave. Den kræver minimal rengøring, hvilket jeg godt kan lide, når det bare skal gå stærkt.

Jeg bruger min håndholdte mælkeskummer for at opløse den frysetørret kaffe i vandet. Det tager 2 sekunder, og så har du et koldt espresso shot, som er lidt skummet.

Hvis du gerne vil have lidt ekstra smag i din kaffe, så kan jeg virkelig godt anbefale en kaffesirup. Der findes alverdens smage. Så du kan både få din kaffe til at smage af et hint af vanilje, lakrids, hasselnød, karamel…. og mange andre! Det er ret lækkert, og det kræver kun et enkelt skvæt af siruppen for at give kaffen smag. Siruppen er selvfølgelig ret sukkerholdig, så hvis du bruger det, så kan du jo bare udelade kokossukker/hvidt sukker, som jeg bruger i denne opskrift.

Det var faktisk p.g.a. iskaffen, at jeg “lærte” at drikke kaffe. Så hvis du ikke er den store kaffedrikker, så prøv at lave denne – måske med lidt mindre kaffe og lidt mere af sukker og mælk. Du bliver garanteret vild med den inden sommeren er omme 😉

Nem iskaffe med kokossukker

Nem iskaffe med kokossukker (1 glas)


3 tsk frysetørret/instant kaffe
2 tsk kokossukker (alternativ: rørsukker eller hvidt sukker)
3 spsk koldt vand
5 isterninger
Mælk

Evt lækker kaffesirup (justér da mængden af sukker)

Håndholdt mælkeskummer

  • Kom kaffe, kokossukker og vand i et højt glas. Skum det hele med en mælkeskummer til al den frysetørret kaffe er opløst.
  • Tilsæt isterningerne, og hæld den mængde mælk i, som du ønsker. Jeg hælder altid næsten op til kanten.
  • Rør rundt og nyd!

 

Nem iskaffe med kokossukker

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønne lakseruller med avokado