Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø

Ramen med kylling – Hjemmelavet nudelsuppe

Ramen med kylling

Ramen er virkelig blevet populært her hjemme i DK. Små asiatiske nudelsteder popper op rundt omkring i København. Det har jo altid været populært med instant nudelsupper – i hvert fald hvor jeg kommer fra 😉 Hold da op, hvor har jeg spist mange af dem, haha. Denne version er meget lækre! Teriyaki kylling, fuldkornsnudler, smilende æg og helt friske grøntsager. Mums! Bare se billedet!

For en uge siden var det faktisk mit første bekendtskab med ramen. Vi var nogle veninder, som havde sat os for at lave det. Jeg kan godt røbe, at det blev virkelig godt. Så jeg måtte jo i gang med at få skrevet en opskrift ned, få lavet det igen og taget lidt bedre billeder end dem, som jeg fik taget om aftenen i dunkel belysning. Endnu en gang blev det virkelig godt, så her er min version på ramen. God fornøjelse!

Ramen med kylling

Lækker ramen med kylling – Hjemmelavet nudelsuppe (2 pers.)


Suppen
1 l vand
Kyllingefond til 1 l vand (jeg brugte en fra Knorrs)
1 chili (Er du ikke en chilifan? Så udelad den)
10 g frisk ingefær (uden skræl)
2 fed hvidløg
2-3 spsk sojasovs (brug e.v.t. en som indeholder mindre salt)

Det øvrige
1 kyllingfilet
Soja + teriyaki sovs
1 forårsløg
½-1 rød peberfrugt
1/4 spidskål (eller mindre)
60 g brune champignon
2-4 æg (alt efter hvor sultne I er)
Koriander
Sesamfrø
Fuldkornsnudler til 2 personer

  • Suppen: Varm vandet i en mellemstor gryde. Når det koger tilsættes kyllingefonden. Rør rundt, så det bliver opløst.
  • Hak chilien fint. Gem 1/4 af den, som så kan bruges til topping. Resten tilsættes til gryden.
  • Riv ingefæren og pres hvidløgsfedene og tilsæt det til gryden.
  • Lad det småsimre med låg på.
  • På en pande steges kyllingefiletten med soja og teriyaki sovsen. Der skal nok ca. bruges et par spsk af hver. Når den er færdigstegt på begge sider, så slukkes for varmen.
  • Imens snittes og hakkes grøntsagerne.
  • Læg æggene i en gryde med 1 cm vand. Tænd for varmen og læg låg på. Når vandet koger sætter du tid på det – de skal have 5 min. Når tiden er gået, overhældes æggene med koldt vand og de pilles.
  • Rist sesamfrøene på en varm pande i nogle minutter – du kan også lade være 🙂
  • Fuldkornsnudlerne skal blot have 2 min i kogende vand.
  • Smag suppen til med sojasovs.
  • Når det hele er færdigt, kan det det enten anrettes på fade og sættes ind på bordet.
  • Så er det bare at fylde i sin skål. Når du har taget, hvad du ønsker af kød, grønt, æg og nudler, så overhælder du det hele med den varme suppe.
  • Spis 🙂

 

Ramen med kylling

4 kommentarer

  • Katrine

    Jeg lavede din Ramen i går og hold da op, hvor var det lækkert👏🙏 Smagte fantastisk og det var nemt at gå til👍👏😀 Tak for skønne opskrifter – laver også én af dine i aften😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michala

      Hej Katrine,
      Tak for din besked 😃 Hvor er det dejligt at høre! Nu er jeg jo helt nysgerrig på, hvilken ret du skulle lave? 😛
      Bh Michala

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser godt nok helt vildt lækkert ud 🙂 Jeg elsker selv en god ramen, men det kunne da være man skulle igang med at lave det selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michala

      Tusind tak 🙂 Det er virkelig lækkert, og det tager ikke særlig lang tid at lave – medmindre man selvfølgelig laver kyllingefonden fra bunden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø