Spinatvafler toppet med farverige spreads

Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø

Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø

Blåbærhavregrød er min yndlingsgrød. Jeg har måske skrevet denne sætning i et andet oplæg… Men det er så sandt. Farver er vitterlig noget af det bedste – det er jo ikke for sjov, at bloggen hedder madpaletten, som bl.a. skal give associationer til farvepaletten med alverdens farver. Med denne grød får du en utrolig farverig (hvis du bruger økologiske blåbær!) og mild grød. Prøv den!

Denne gang har jeg kombineret den med omega-3 grøden, som var utrolig populær, da jeg lagde den op. Jeg bliver hele tiden klogere, så en lille sidebemærkning til det er, at man ikke skal tro, at man får den optimale mængde af omega-3 fedtsyrer ved at spise sådan en grød. For at gøre en lang historie kort, så er de vigtigste fedtsyrer nemlig DHA og EPA – og dem finder du ikke i frøene. Frøene indeholder fedtsyren, ALA, som vi så kan omdanne til enten EPA eller DHA. Dette er dog rigtig svært, og det kræver store mængder af ALA for at komme i mål. Derfor bliver man nødt til at få sine omega-3 fedtsyrer andet steds fra end blot at spise frø. Med andre ord, spis enten fisk eller omega-3 kapsler. Her får du den optimale mængde af DHA og EPA. Jeg har købt nogle kapsler, som er udvundet fra alger – alger som fiskene spiser og derved får sine omega-3 fedtsyrer fra. Dem tager jeg hver morgen for at være sikker på, at jeg får nok af omega-3 fedtsyrer.

Men hvorfor så overhovedet tilsætte chia- og hørfrø? De er jo stadig rigtig gode på fiberfronten, og de er med til at holde dit blodsukker nede og din fordøjelse i gang 🙂

Okay, håber ikke du faldt i søvn med al den omega-3 snak… NU til grød opskriften! 😀

 

Farverig blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø (1 pers.)


1 spsk hørfrø
1 spsk chiafrø
½ dl vand
1 dl grovvalsede havregryn (finvalsede kan også bruges)
2 dl væske (jeg bruger mælk)
1 dl økologiske, frosne blåbær
Lidt salt

Toppings: banan, kiwi, peanutbutter, hampefrø, friske blåbær og skovbærkompot

  • I en skål (eller gryden, du vil koge grøden i) tilsættes chiafrø, hørfrø og vand. Lad det stå og trække i 10 min.
  • Imens laves havregrøden.
  • Kom havregryn, væske og blåbær i en gryde (hvis du laver den på komfur) eller i en skål (hvis du laver den i mikroovnen).
  • Lad det koge ind til ønsket konsistens. Rør i gryden/skålen undervejs.
  • Når den er kogt færdig og taget af varmen, så tilsættes chia-hørfrøgelen til grøden. Rør det godt rundt.
  • Anret grøden med toppings. Nyd 🙂

Blåbærhavregrød med chiafrø og hørfrø

6 kommentarer

  • Liv

    Skal chia og hørfrø koges inden de blandes i havregrøden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michala

      Hej Liv,

      Nej, de skal blot sættes i blød og derefter røres de i grøden, når den er taget af varmen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tove

    Hej Michala.
    Allerførst vil jeg rose dig for alle de super skønne og farverige opdkrifter virkelig inspirerende.
    Jeg har lagt mærke til at du som regl har skræl på dine kiwier ? Er der en særlig grund til det? jeg har altid hørt at Hårne på Kiwien ikke er særlig gode at spise da de giver kløen og en allergi reaktion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michala

      Hej Tove,

      Tusind tak for din kommentar! Det er virkelig dejligt at få at vide – og skønt at du følger med 🙂

      Jeg har aldrig hørt om, at hårene skulle give kløe og allergisk reaktion. Men jeg spiser skrællen, da det er i skrællen og lige under den, at største delen af vitaminerne sidder. Jeg får ingen reaktioner, når jeg spiser den 🙂 Jeg sørger dog altid for, at det er økologiske vi spiser.

      Bedste hilsner
      Michala

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathja

    Hvor mange personer er opskriften til?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatvafler toppet med farverige spreads