Oreotærte med saltkaramel og chokolade ganache

Cannellini creme med krydderurter og feta

Cannellini creme med krydderurter

Cannellini creme med en smuk, grøn farve og lækker blød konsistens. Få opskriften lige her!

Cannellini bønner er hvide bønner, som fungerer rigtig fint som dip, når de blendes. Det bliver så cremet og lækkert 🙂 I denne version er der bl.a. tilsat en god portion krydderurter og feta. Krydderurterne giver både en lækker, frisk smag og den flotte mintgrønne farve.

Bønnecremen kan bruges både som dip, i sandwiches, som topping, som tilbehør eller som et element på tapasbordet. Der er mange muligheder med sådan en skøn og smagfuld dip.

Det var i samarbejde med min madglade veninde, Maria, at dippen kom til verden. Det er efterhånden ved at være længe siden, men ikke desto mindre, er den nu her på bloggen – og den kan anbefales! 🙂

Er du interesseret i mere dip-inspiration, så se e.v.t. disse; Farverig kidneybønne spread, Gulerods spread med kikærter, Rødbede dip, Grøntsagsdip.

 

Lækker cannellini creme med krydderurter og feta (1 glas)


240 g cannellini bønner
2 spsk vand
100 g feta (gerne den fra blok)
3 spsk citronsaft
1 håndfuld frisk mynte
1 håndfuld bredbladet persille
1 lille håndfuld frisk rosmarin
1 håndfuld frisk spinat
salt og peber

  • Blend alle ingredienserne og smag til med salt og peber (og måske ekstra citron).
  • Kom cremen på et skoldet glas, og opbevar det på køl.

 

Cannellini creme med krydderurter

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oreotærte med saltkaramel og chokolade ganache