Grøntsagslasagne med røde linser og hytteost

Buddha bowl med tahindressing

Buddha bowl med tahindressing

Buddha bowl er en tætpakket skål fyldt med farverige grøntsager, bælgfrugter, frø, kerner og dressing. Det er vidst kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man kan komme i sin skål – men der skal selvfølgelig være lidt fylde i nogle af de ingredienser, som man tilføjer for at forblive mæt i et godt stykke tid. De sprøde grøntsager giver en dejlig friskhed til retten. Man kan lege med udskæringer o.s.v. for at få den til at se ekstra indbydende ud – men de flotte farver taler vidst for sig selv. Sådan en skål kan kun se rigtig indbydende ud.

Denne vegetariske buddha bowl blev til i samarbejde med skønne Cecilie. Det var første gang, at jeg har lavet mad med Cecilie – normalt tager vi ud at spise i København :p Men det var simpelthen så hyggeligt, og vi har da også planer om at gøre det igen i den nærmeste fremtid. Hvis du er til bowls, så hold øje med min blog, for der vil nemlig komme endnu en læææækker en af slagsen 😉 En udgave, som også blev til i Cecilies køkken.

Nem og lækker buddha bowl med tahindressing (1 pers.)


1 lille sød kartoffel
Olivenolie
Salt
1 lille rødbede
2 håndfulde edamamebønner
1 rød peberfrugt
¼ agurk
1 stor håndfuld frisk spinat
1 avokado
Sorte og hvide sesam

Tahindressing:
1 fed hvidløg
3 spsk creme fraiche
1½-2 spsk tahin
Lime fra ½ lime
Salt

  • Rens den søde kartoffel godt og skær den i tynde stave. Kom dem i en pose med lidt olie og salt for at fordele det godt på kartoflerne. Hæld dem over på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 25-30 min til de er blevet gyldne.
  • Rens rødbeden godt og spiralize den med en spiralizer. Hvis du ikke ejer sådan en, så kan du også rive rødbeden.
  • Hvis edamamebønnerne er frosne, så tø dem op ved f.eks. at hælde kogende vand over dem, og lad dem stå i 2-3 min, hvorefter vandet hældes fra igen.
  • Skær peberfrugten i strimler.
  • Riv brede strimler af agurken med en kartoffelskræller. Så kan de laves til ruller, når skålen samles.
  • Skyl spinaten og lad dem dryppe af i en si/dørslag.
  • Vent med at åbne avokadoen til du skal spise, da den hurtigt bliver brun at se på.
  • Lav dressingen ved at presse hvidløget og bland det med creme fraiche, tahin og limesaft. Smag til med salt og e.v.t. med ekstra tahin og/eller lime.
  • Når de søde kartoffelfritter er færdige, så kan avokadoen skæres op og hele bowlen kan samles, som man har lyst. Hæld lidt tahindressing og sesam udover det hele.
  • Spis 😊

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøntsagslasagne med røde linser og hytteost