Tortilla pizza med serrano, grøntsager og pesto

Bærcrumble med müsli og dadler

Bærcrumble med müsli og dadler

Bærcrumble lavet med müsli og sødet med dadler. Det er en utrolig dejlig dessert, som hele familien vil kunne lide. Servér den med skyr/græsk yoghurt eller creme fraiche (gerne med lidt vanilje i). Den tager under 1 time at lave og er hurtig at bikse sammen, hvis der pludselig kommer uventet gæster. 

Istedet for havregryn og mel, så er der brugt (usødet) müsli i denne version. Der er tit både nødder, kerner, tørret frugt og andre skønne ting i müsli, hvilket fungerer rigtig godt i en bærmüsli.

Bærcrumblen kom til verden i Marias, min veninde, køkken en tirsdag formiddag. Vi havde aftalt at skulle eksperimentere lidt i køkkenet med sundere opskrifter – og her passer denne bærcrumble rigtig fint under. Vi snakkede om, at den faktisk godt ville kunne gå som en morgenmadscrumble. En god portion tyk yoghurt og et stykke bærcrumble ville være en perfekt start på dagen 🙂 Det skal i hvert fald prøves en dag.

Bærcrumble med müsli og dadler

Skøn bærcrumble med müsli og dadler (ca. 6 portioner)


75 g dadler
1 dl varmt vand (gerne kogende)
300 g (frosne) skovbær (også kaldet bær symfoni)
1 spsk kokosolie (40 g)
150 g müsli (din yndlings, helst usødet)
½ tsk vaniljepulver
1 nip salt
En god håndfuld mandelflager

  • Læg de udstenede dadler i blød i det varme vand i ½ time (eller til de er blevet mere bløde).
  • Blend det sammen til en dadelsirup.
  • Bland 2 spsk dadelsirup med skovbærrene i en skål.
  • Resten af dadelsiruppen blandes med kokosolie, müsli, vaniljepulver og salt i en anden skål.
  • Skovbærblandingen fordeles i et lille ovnfast fad.
  • Tilsidst fordeles mandelflagerne udover müsliblandingen.
  • Kom müsliblandingen oven på og fordel det ligelidt udover bærrene.
  • Bag det i en 170 grader varm ovn (alm.) i ca. 25 min. Det må gerne blive lidt gyldent i toppen.

 

Bærcrumble med müsli og dadler

Bærcrumble serveret med skyr blandet med bærsaft

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tortilla pizza med serrano, grøntsager og pesto