Havregrød med chiafrø og hørfrø
Havregrød spæk fyldt med sunde frø! Jep, der er kommet en god portion chia- og hørfrø i denne grød. De er begge utrolig rige på omega-3 fedtsyrer, som vi ikke selv kan danne, og derfor skal have igennem vores kost. De fleste tænker på fisk, når de hører omega-3, men faktisk findes de f.eks. også i chiafrø, hørfrø, valnødder og hampefrø. Prøv denne grød, og få et godt boost fra morgenstunden!
Omega-3 havregrød med chiafrø og hørfrø (1 pers.)
1 spsk chiafrø
1 spsk hørfrø
½ dl vand
1 dl grovvalsede havregryn
2 dl væske (jeg bruger mælk)
Lidt salt
Toppings: hampefrø, blåbær og mandler
- I en skål (eller gryden, du vil koge grøden i) tilsættes chiafrø, hørfrø og vand. Lad det stå og trække i 10 min.
- Det skal gerne være blevet til en gele nu.
- Bland det med havregryn og 2 dl væske.
- Lad det komme op at koge, og kog grøden til du har den rette konsistens. Jeg gør det i mikroovnen (hold øje med den), andre gør det på komfuret, hvor der skal røres i grøden hele tiden, så mælken ikke brænder på.
- Smag til med salt.
- Kom toppings på grøden, og så er den klar til at blive spist.
[…] gang har jeg kombineret den med omega-3 grøden, som var utrolig populær, da jeg lagde den op. Jeg bliver hele tiden klogere, så en lille […]