Klementin konfekt

Julevafler med kanelæbler, chokolade og mandler

Julevafler, som er lavet på sigtet speltmel. Så en lidt grovere vaffel, men stadig lækker. Den smager og dufter dejligt af jul. De toppes med bagte kanelæbler, smeltet mørk chokolade og mandelsplitter. Helt perfekt til julehyggen.

 

Julevafler med kanelæbler, chokolade og mandler (2-3 stk)


1 dl sigtet speltmel
1/2 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødt ingefær
Et stort nip kardemomme
1 spsk kokossukker (kan erstattes af rørsukker el. alm. sukker)
2 æg
1 spsk kokosolie
1 dl mælk

Topping
1 æble
2 tsk stødt kanel
Evt. et drys kokossukker
2-3 stykker chokolade (jeg bruger mindst 70 %)
Mandelsplitter eller hakkede mandler

Julevafler med kanel, ingefær og kardemomme

  • Tænd vaffeljernet.
  • Bland de tørre ingredienser i en skål.
  • Smelt kokosolien i mikroovn eller i en gryde på komfuret. Lad det køle en smule af inden du hælder det i.
  • Tilsæt æg og mælk og pisk til en ensartet dej.
  • Lad dejen trække i 5 minutters tid.
  • Imens kan du lave æblerne. Skær æblet i tynde både, og kom dem i en frysepose sammen med kanel.
  • Fordel kanel på alle æbler og kom dem i skål, som kan tåle at komme i mikroovn.
  • Bag dem i ca. 1 min x2. Rør evt. rundt i dem i mellem.
  • OBS: hvis dit vaffeljern ikke har non-stick belægning, så smør det med smør eller olie.
  • Hæld en passende mængde dej på vaffeljernet. Brug gerne en ske til at fordele dejen.
  • Bag vaflen i ca. 2 min eller til den er let gylden.
  • Kom den færdigbagte vaffel på en rist for at mindske at den bliver blød.
  • Smelt chokoladen i en skål i mikroovn. Der tager ikke mere end 30-60 sek. Vær over chokoladen, så den ikke brænder på.
  • Kom æbler, smeltet chokolade og mandelsplitter på vaflerne.
  • Spis 🙂

Julevafler med bagte kanelæbler, smeltet chokolade og mandelsplitter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klementin konfekt