Brunch idéer

Risengrød i en grov udgave

Risengrød i en grovere udgave

Deeeeeet eeeeer risengrød! Mmmmh, der er ikke noget bedre, end når kalenderen siger december, kulden er kommet, og man sidder indenfor og luner sig på en dejlig varm skål risengrød – og rød saft 😉 Her er der en opskrift på en lidt grovere version af risengrød.  Der er nemlig tilsat en god portion kerner til grøden for at gøre den en smule grovere. Konsistensen er stadig dejlig blød – bare med en smule struktur. Det kan jeg faktisk godt lide. Især hvis det er til aftensmad – så laver jeg altid denne slags risengrød.

Mange kommer kanel(sukker) og en god smørklat på grøden – det er simpelthen også så lækkert. Nogle gange udskifter jeg det dog med æblegrød, hvilket også er en ret god kandidat. Hvis ikke du har prøvet det, så synes jeg du skal! 🙂 Du kan finde en opskrift på en ultranem æblegrød lige her.

 

Risengrød i en grovere udgave

Risengrød med kanel og smør..

Lækker risengrød i en grovere version (3-4 pers.)


1½ dl grødris
1 dl knækkede hvedekerner
1½ dl solsikkekerner
3½ dl vand
1 l letmælk
Lidt salt

  • Kom grødris, knækkede hvedekerner, solsikkekerner og vand i en stor gryde. Lad det koge i 5 min.
  • Tilsæt derefter mælk og lad det simre i ca. 45 min (eller til risene er bløde, og konsistensen er fin) under låg. Rør rundt en gang i mellem, så mælken ikke brænder på.
  • Spis grøden, som du har lyst.

 

Risengrød i en grovere udgave med æblegrød

Her spises grøden med anis/æblegrød…. og en klat smør 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunch idéer