Tapasvafler med grov oliventapenade

Havremuffins med æble og dadler

Havremuffins med æble og dadler

{Sponsoreret indlæg}

Havremuffins fyldt med fuldkorn. De er nemlig lavet på 100% havregryn. Derudover er de sødet med lækre dadler og søde æbler. Med andre ord, de er bare gode!

Jeg har lavet dem i små muffinsforme, så man egentlig kan bruge dem, som en lille snack eller sundere kage til kaffen og eftermiddagen. De er desuden rigtig nemme at have med på farten, da de ikke fylder noget i tasken.

Hvis du hellere vil bage dem i en normal størrelse muffinsform, så skal du bare gøre det. Det vil nemlig også fungere rigtig fint. Hvor mange, der lige kommer ud af det, ved jeg ikke. Men måske lige under halvdelen af antallet jeg har skrevet nedenunder. Jeg opdaterer selvfølgelig opskriften, hvis jeg selv giver mig i kast med det – Hvis du skulle gøre det inden mig, så må du meget gerne skrive antallet i kommentarfeltet nederst 🙂

Den skarpe læser har set, at der står “sponsoreret indlæg” i toppen. Grunden til det står der, er, at jeg har fået tilsendt dadler af Earth Control – Nogle med kanel, andre med lakrids og en tredje med kakao. Jeg har brugt dadlerne med kanel i denne opskrift, hvilket fungerer rigtig fint. De er tilpas søde og har en mild smag af kanel, vanilje og æble.

Havremuffins med æble og dadler

Havremuffins med æble og dadler (ca. 35 små stk)


30 g kokosolie (alternativ: smør)
2 æg
3 dl havregryn
45 g dadler med kanel
1½ dk mælk
1½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver eller 1 tsk vaniljesukker
1 håndfuld mandler
1 stort æble (gerne rødt)
Salt
Lidt kanel

Ovn: 200 grader
Bagetid: omkring 8-10 min

  • Smelt kokosolien i en skål i mikroovnen eller i en gryde ved svag varme.
  • Blend æg, havregryn, dadler, mælk, bagepulver, vanilje og den smeltede kokosolie sammen i en food processor eller med en stavblender.
  • Hak mandlerne groft. Skær et stykke af æblet og læg det til side (det skal skæres i små stykker og bruges til pynt på muffinsne). Fjern kernehuset og riv æblet groft.
  • Bland mandler, revet æble og lidt salt i dejen.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg papirsmuffinsforme i en fast muffinsform, så de ikke vælter eller mister formen.
  • Kom halvdelen af dejen i en sprøjtepose/frysepose og fyld dejen i formene. Fyld resten af dejen i posen og fyld de sidste muffinsforme. Der vil stadig være dej tilbage – så du må vente til første plade er færdig.
  • Pynt alle muffins med lidt æblestykker og et godt drys kanel
  • Bag dem i den varme ovn i ca. 8-10 min. Tjek om de er færdige ved at prikke en tandstik eller lignende ned i kagen.
  • Når de er færdige, så sæt dem til afkøling.
  • Opbevares på køl.

 

Havremuffins med æble og dadler

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tapasvafler med grov oliventapenade