Knækbrød med kerner og frø

Wok med kylling og grøntsager

Wok med kylling og grøntsager

Wok er en utrolig nem ret. Vi plejer at lave lige præcis denne en gang om ugen, da det simpelthen er så hurtigt lavet – og så smager det rigtig godt. Man kan altid variere grøntsagerne eller mængden af kokosmælk, hvis man heller vil have en lidt mindre flydende ret. 

Retten tager vitterlig ikke mere end en halv time at lave. Jeg tog tid i går, og faktisk stod jeg bare og ventede på risene blev færdige.. Så det er den bedste hverdagsret, når det hele skal gå lidt stærkt. Desuden er retten meget billig – hvilket jo altid er dejligt.

Vi har stort set altid en pose frosne grøntsager liggende i fryseren. På dage, hvor man ikke liiige når at handle, så er det rigtig smart at kunne dykke ned i fryserens dybe hul af godter. Her er de frosne grøntsager suveræne!

Wok med kylling og grøntsager (3-4 pers.)


500 g kyllingefilet
15 g ingefær
1-2 tsk rød karrypasta
5 spsk sojasovs
500 g blandede grøntsager (jeg bruger frosne “wok-blanding”)
1 ds kokosmælk
1 spsk karry
Ris til antallet af personer (e.v.t. røde eller brune ris)

Topping: Kokosflager/revet kokosmel og peanutbutter

  • Begynd med at tilberede risene. Se bag på posen, hvordan det skal gøres.
  • Skær kyllingen i mindre stykker.
  • Skær skrællen af ingefæren og riv den.
  • I en wokpande (eller en dyb alm. pande) tilsættes karrypasta og sojasovs.
  • Varm det kortvarig op og tilsæt derefter ingefær og kylling.
  • Lad det stege til kyllingen er gennemstegt. Rør lidt rundt en gang i mellem.
  • Tilsæt de (frosne) grøntsager til wokpanden. Rør rundt.
  • Når det har stegt i et par minutter, tilsættes kokosmælken og karry.
  • Lad det simre til grøntsagerne er varmet op.
  • Smag sovsen til med karry, hvis den mangler smag.
  • Nu burde risene være færdige. Servér straks. Top f.eks. retten med kokos og peanutbutter.
  • Nyd 🙂

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knækbrød med kerner og frø