Rabarberkage med hvid hvede

Nem madvaffel med soltørret tomat

Follow my blog with Bloglovin

Madvaffel med soltørret tomat

Har du nogensinde prøvet at smage en madvaffel (salt vaffel)? Hvis ikke, så synes jeg, at du straks skal springe ud i at lave din egen. Det er virkelig godt jo! Det var min første gang her for nogle dage siden – og heldigvis blev resultatet meget vellykket 🙂 De er sprøde på ydersiden, lidt bløde i midten, og så smager de af en snert af soltørret tomat. Mums!

Jeg lavede dem med et belgisk vaffel-plade i min Tefal snack collection multijern. Man skulle næsten tro, at jeg var sponsoreret af Tefal, men jeg er simpelthen bare virkelig glad for det her multijern. Det kan SÅ mange forskellige ting (hvis du har købt pladerne, selvfølgelig). OG man behøver ingen fedtstof, overhovedet. Derudover er det nemt at rengøre (for ja, der sidder intet fast?!). Til jer, som har opvaskemaskine, der er det endnu nemmere. Du kan nemlig tage pladerne ud af jernet og vaske dem i din maskine.

Vi spiste dem til morgenmad, men de vil helt sikkert også egne sig godt som frokost eller en let aftensmad. Vi spiste to hver. Vaflerne blev toppet med spejlæg, avokado, ristet solsikkekerner og tomatskiver. Det var meget lækkert!

Madvaffel med soltørret tomat (4 stk)


8 hele soltørret tomater

2 store æg

1 dl mælk

2 dl havregryn

Lidt salt

Topping: Spejlæg, avokado, ristet solsikkekerner og tomatskiver.

  • Tænd dit vaffeljern.
  • Tilsæt alle ingredienserne til en blender eller brug din stavblender (det gjorde jeg), og blend det til en ensartet masse. Dejen er ret tyk.
  • Hvis du ikke har et slip-let vaffeljern, så skal du nok smørre jernet med lidt olie/smør.
  • Hæld dejen på vaffelpladen, så det dækker hele fladen.
  • Bag dem i et par minutter til de er gyldne.
  • Læg de færdigbagte vafler på en rist for at undgå, at de bliver helt bløde.
  • Spis dem med, hvad du har lyst til. Min kæreste og jeg spiste dem med spejlæg, avokado, ristet solsikkekerner og tomatskiver. Det smagte så skønt!

 

Madvaffel med soltørret tomat

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarberkage med hvid hvede