Min elskede grød // del 2

Skønne havrevafler

Vafler med frugt

De her vafler har en dejlig smag af kanel og vanilje! De er ikke super søde, men jeg foretrækker, at man så kan give den gas med frugt, bær og hvad man nu ellers har lyst til at putte ovenpå. Derudover bliver de ikke verdens sprødeste – om det er p.g.a. det lave sukkerindhold, mangel på fedtstof eller noget helt tredje skal jeg ikke gøre mig klog på – mit vaffel-eventyr er først lige startet. Så der kommer nok en masse forskellige op i løbet af det næste stykke tid 🙂 Og jeg vil forhåbentlig med tiden blive klogere på vaffel-universet.

Jeg er den heldige ejer af et Tefal Snack Collection multijern, som jeg fik i julegave! 🙂 Det er heri, at jeg har lavet disse smukke vafler. Multijernet har utallige muligheder, og jeg er fuldstændig vild med det. Du kan tilkøbe plader til det, så du faktisk kan ende op med at have 16 forskellige! Det sidste nye, som jeg har fået (i fødselsdagsgave), er denne her hjertevaffelplade. Det er nogle smukke, lidt aflange vafler, som man får ud af det. Bare en lille anbefaling herfra 🙂

Havrevafler (2 stk)

1 dl havregryn

0.5 tsk vanilje (eller 1 tsk vaniljesukker)

0.5 tsk kanel

1 spsk kokossukker (eller alm. sukker)

En knivspids bagepulver

2 æg

1/4 dl mælk

Toppings: Kiwi, bær og skovbær/vaniljekompot. Yoghurt/skyr blandet med en bærkompot kunne også være lækkert!

  • Blend havregrynene til groft mel, som blandes med resten af de tørre ingredienser.
  • Bland derefter æg og mælk i. Pisk til en ensartet masse.
  • Tænd for vaffeljernet. Når det er varmt, hældes dejen over, så det dækker hele fladen. OBS! Hvis dit vaffeljern ikke er slip-let, så skal det nok smørres med fedtstof inden.
  • Steg vaflen til den er gylden. Der kan gå lige fra 2 min til jeg-ved-ikke-hvor-meget alt efter, hvilket vaffeljern du ejer. Prøv dig frem 🙂
  • Læg den færdigbagte vaffel på en rist for at køle lidt af.
  • SPIS!

Vafler med frugt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min elskede grød // del 2