Bagt sød kartoffel med chili con carne og guacamole

Ovnstegt sesamkylling og bulgursalat

P5080561 red

Nogle gange (læs: tit) skal det altså gå lidt stærkt med at få lavet aftensmad – og mange gange er overskudet heller ikke lige til at stå flere timer i køkkenet efter en lang dag på studiet. Denne ret er ikke særlig tidskrævende, og så smager det bare rigtig godt! Du kan egentlig bruge lige de grøntsager, som du har lyst til. Kyllingen er marineret i bl.a. soya, hvilket giver den en rigtig god smag.

Ovnstegt sesamkylling og bulgursalat (3-4 pers.)


Ovnstegt sesamkylling:

500 g kyllingefillet

4 spsk soya

1 tsk chilisauce

1 spsk sesam

Peber

Evt. nogle cherrytomater og et rødløg

  • Læg kyllingefilleterne i en frostpose og tilsæt resten af ingredienserne. Slå en knude på posen.
  • Gnub ingredienserne rundt på kyllingen, så alt er dækket. Læg evt posen i køleskabet i nogle timer, så det kan trække rigtigt ind. – Det gjorde jeg dog ikke, og det smagte dejligt alligevel.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg kyllingefilleterne i et ovnfast fad og steg dem i 20-25 min. Tjek evt om de har fået nok, ved lige at skære i midten af den største fillet.
  • Vi havde nogle cherrytomater og rødløg, som fik en tur sammen med kyllingen. Det kan virkelig (!) anbefales. Det smager skønt.

Bulgursalat:

2 dl Bulgur

1 Broccoli

200 g cherrytomater

3 gulerødder

½ agurk

2 forårsløg (tjek lige hvor stærke de er inden du tilsætter dem)

2 håndfulde basilikumblade

En håndfuld hakkede saltede mandler

  • Kog bulguren som beskrevet bag på posen. Køl den derefter af.
  • Skyld og skær alle grøntsagerne i mundrette stykker. Hak basilikum.
  • Lynsteg broccolihovedet på en varm pande med en smule olie.
  • Bland alle ingredienserne. Top med de hakkede salte mandler.

P5080557 red

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt sød kartoffel med chili con carne og guacamole